Fagformål for faget dansk
Faget dansk er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 1. til 10. klasse. Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Faget dansk omfatter fire kompetenceområder: Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.
Vi knækker læsekoden!
I vores dagligdag er læring central. Der arbejdes på, at alle skal udvikles til det yderste af deres potentiale - derfor skal undervisningen give mening.
Alle skal nemlig blive så dygtige, som de kan!
Metoderne
Som udgangspunkt arbejdes der efter to metoder;
”Hop om bord i lyd og ord”
Denne metode inspireres vi af, idet bogstavernes lyde og håndfonemer introduceres i indskolingen gennem en leg med dyr, der gør undervisningen meningsfuld for børn.
”Lydbilledmetoden”
Inspireres vi især af fordi, metoden tager udgangspunkt i talesproget og underviser i, hvordan talesprog (lyde) bliver omsat til skriftsprog (skrivning) og skriftsproget til talesprog (læsning).
Eleverne lærer ikke bogstavernes navne, men bruger i stedet bogstavernes lyde, som kaldes lydbilleder samt bevægelser for hvert bogstav, der kaldes håndfonemer. Lydbillederne indlæres i en bestemt rækkefølge, så flest mulige ord kan dannes af færrest mulige lyde.
Elever som er nået længere i læseindlæringen, og som kan læse enkle tekster med automatiseret afkodning, anvender øvrigt læsestof end det ovenfor beskrevne.
Indlæringsprocessen
Anerkendelse, medmenneskelig respekt, positivitet og ros er nøgleord for lærerne, når der undervises i læsning. Der arbejdes i læseundervisningen med mål og bestemte metoder. Der samarbejdes tværfagligt med talepædagoger, så vi har fokus mod samme mål.
Langsom progression gør, at eleverne både opfatter, forstår og erkender.
Nogle elever er meget udfordret i deres talesprog. Derfor arbejder vi med at bruge sprogets mangfoldige muligheder og lader ikke altid talesproget komme i første række. Vi skal bruge netop det eller de sprog fx. tegn-til-tale, der giver mening for den enkelte og der undervises derfor efter metoder, der gør, at både elever med og uden talesprog kan undervises i læsning.